Susanne Gemmer og Lars Bollerslev den 17. maj

Udtryksfuld fernisering på Galleri Tornby ved Tversted St. Bededag den 17. maj

Vi åbner dørene allerede kl. 11:00, og kl. 13:00 er der fernisering med billedkunst af de to deltagende billedkunstnere Susanne Gemmer og Lars Bollerslev.

De 2 danske kunstnere har debut i Galleri Tornby. Susanne Gemmer i det abstrakte hjørne med spændende variation lige fra det bløde pastelagtige til det kraftfulde udtryk. Lars Bollerslev med sin semi-abstrakte kunst der i denne serie spænder fra Færøerne til Skagens lys til høfderne i Vadehavet.
Udover flot og spændende billedkunst fra ovennævnte, er der også masser af ny kunst fra såvel gamle kendinge af galleriet som nye tilkomne. Med andre ord; der er noget for enhver smag!

Vi glæder os utrolig meget til at se jer til denne fernisering, der er åben for alle interesserede.

Udstillingen kan ses på alle søndage og helligdage kl. 11 – 16 til og med den 10. juni.



Livets rytme

Af Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen

Susanne Gemmers malerier handler som sådan ikke om noget. Der er ingen referencer til den ydre genkendelige verden: til naturen, til mennesker og dyr, ting, objekter og bygninger.

Billederne er til gengæld fulde af energi. Ja, man kan sige, at malerierne er energi udtrykt på mange forskellige måder og med mange forskellige grader af intensitet.

Da det er svært at beskrive rytme og energi med ord, og da ikke to betragtere vil have fuldstændigt den samme opfattelse af billederne, vil jeg her forsøge at gengive, hvad jeg ser i Susanne Gemmers malerier.

Det, jeg ser i alle billederne, er stærke elliptiske bevægelser: hvirvelvinde, der fejer hen over billedfladen som en tornado. Bevægelsen kan være stille, og den kan være meget voldsom, og energien kan være lukket om sig selv, ligesom den kan åbne sig op og brede sig i alle retninger. Man kan tale om en slags grammatik i billederne: koncentreret energi vs. frigjort, lukkede former overfor åbne og voldsomt ekspressive penselstrøg overfor mere rolige og meditative. Og så naturligvis alle mulige former for overlapninger.

Farven må man heller ikke glemme. Susanne Gemmers malerier kan være domineret af lyse blide farver, hvide, rosa og himmelblå. De kan også være præget af stærke gule og postkasserøde kulører, ligesom sorte og mørkviolette passager næsten tager over i nogle af malerierne.

Susanne Gemmer fortæller, at hun altid hører musik, mens hun maler sine billeder. Noget, der giver virkelig god mening, men igen et forhold, der er yderst subjektivt. Jeg kan derfor kun tale for mig selv, når jeg gennemlever Mozarts lette og lyriske tone i nogle malerier, mens jeg i andre, de kraftfulde og mørke, kan se Beethovens kraftfulde symfonier i de ekspressive penselstrøg. Hvis nogle i stedet ser jazzrytmer i billederne, er det selvfølgelig lige så fint. Men mon ikke de fleste så vil anerkende rytmeforskellene i de enkelte billeder og ane Stan Getz atmosfæriske ”sound” i ét billede, Billie Holidays melankolske toner i et andet og Charlie Parkers hektiske og improviserede bebob-rytmer i et tredje?

Naturindtryk sætter sig også på nethinden, når man ser på Susanne Gemmers malerier. En lille rislende bæk i turkise nuancer, en solnedgang med rødmende aftentoner, stormens sorte tordenskyer, gule og lilla krokus i en forårshave.

Alle disse ting, man ser i billederne, bunder naturligvis i stemninger og følelser i en selv: energier, ens øjeblikkelige sindstilstand, minder, kriser, sorg, glæde, ro, spænding. Vi kan i sagens natur ikke vide, hvad Susan Gemmer har tænkt, mens hun malede det enkelte billede, men hun formår at gøre sine oplevelser og sine følelser almene og vedkommende. At hun både bogstaveligt og i overført forstand har hele paletten med – fra det lette og lyse til det mørke og truende – gør kun det hele mere relevant. Det giver denne vekselvirkning mellem spænding og ro, som udgør livet for de fleste af os.


Uanset om jeg bare intuitivt lader penslen og mit ubevidste sind tage over, eller om jeg er i den sidste fase, hvor jeg bevidst tager styringen i arbejdet omkring færdiggørelse af et kunstværk, så elsker jeg at arbejde i mit finurlige farverige univers.

 


Det poetiske drama og naturens foranderlighed

Af: Tom Jørgensen, Kunstavisen

Lars Bollerslevs malerier fremstår lige så fysisk nærværende og knudrede, som den jord, der skildres. Markmandshuset og de tunge våde marker og enge, der omgiver det, vises sammen med den store altomfattende horisont i solskin og regn, i slud og blæst og under indtryk og påvirkning af alle fire årstider i malerier, som trænger sig ind under huden på beskueren.

Billederne er på én gang vibrerende og monumentale. Farverne gløder og ulmer eller fortættes i sortgrå nordisk melankoli.

Ofte antager malerierne en næsten abstrakt karakter. Vi genkender det kubisk formede hus, men baggrunden er reduceret og forenklet til horisontale farvelag, som med deres glødende stoflighed kan minde om en Mark Rothko. Her antager billederne en dimension, som er på én gang vibrerende og monumentale. Farverne gløder og ulmer eller fortættes i sortgrå nordisk melankoli.

En tolkning behøves egentlig ikke. Billederne er der bare som vidnesbyrd om et stykke natur og en konkret realitet erfaret gennem et kunstnersind. Usentimentalt, nøgternt og nøgent, hvilket imidlertid ikke forhindrer, at man som beskuer kan føle endda rigtigt meget, når man ser på dem. For er det ikke det, han gør, Lars Bollerslev? Får os til at åbne vores øjne for omgivelsernes skønhed, hvad enten det er det jyske landskab, en klassisk pavillon i Ribe eller de gamle bygningsværker i Italien.

 
Og her et par citater:

 ”At male er for mig først og fremmest et håndværk. Tit og ofte er det som om et billede har sin egen vilje, og der er vel en form for modstand, som man må lære at håndtere. Da er det netop de håndværksmæssige tricks man griber til. Et billede må aldrig blive for let at lave. Den dag, de bliver det, er de måske ligegyldige”.

 ”I maleprocessen trækker jeg på det ubevidste, og bevæger sig hele tiden fra det kendte over mod det ukendte. Det ukendte kan man i denne sammenhæng godt definere som det religiøse. Det er en slags livsfølelse, en trang til at møde noget, der er større end en selv”.

 
Lars Bollerslev

Maleri af Lars Bollerslev
Maleri af Lars Bollerslev
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Susanne Gemmer
Maleri af Lars Bollerslev
Maleri af Lars Bollerslev
Maleri af Lars Bollerslev
Maleri af Lars Bollerslev
Maleri af Lars Bollerslev
Maleri af Lars Bollerslev
Maleri af Lars Bollerslev
Maleri af Lars Bollerslev