Iván Hurtado-Lorenzo
Ivan Hurtado Lorenzo, anerkendt billedkunstner fra Colombia.
Ivan Hurtado Lorenzo, f. 11-12-1970 bor og udøver sin billedkunst i Bogotá, der er Colombias hovedstad, ca. 9 mill. indbyggere og beliggende i en højde over havet på ikke mindre end 2.640 meter.
Ivan Hurtado Lorenzo er en anerkendt kunstmaler i hans hjemland og i USA, hvor han udstiller i New York, Miami og flere andre storbyer. Hans formidable billedkunst tiltrækker mange kunstelskere fra den vestlige verden, og han er absolut en af de nye kometer indenfor billedkunstens verden, som vi vil se- og høre meget om fremover.
Galleri Tornby præsenterer store halv-abstrakte malerier illustrerende kvinder siddende på stole i alverdens stillinger i serien ”Seduction”, på dansk ”Forførelse”. Et utroligt spændende emne og illustrationer der fortæller rigtig meget om disse kvinder og deres sindstilstand og evne til at bruge kroppen, som kommunikation. Illustrationerne fortæller også noget om ubalancen i vores moderne, identitetsløse samfund, hvor kroppen bruges som objekt til at distrahere, motivere, tiltrække eller frastøde os… hvor vi oplever de nærmest hovedløse kroppe, uden identitet og det nærvær, som den intense øjenkontakt giver os.